mandag den 31. marts 2014

Hjemmelavet, rustik blonde-lampe


mellemlægs servietter til diy blonde, lace, doily lampe

Jeg har arvet så mange fine mellemlægsservietter og lignende, både hæklede, kniplede og vidst også en enkel strikket, og har hele tiden haft et ønske, om at lave et eller andet ud af dem, for de var for gode og for flotte, bare at smide ud, synes jeg. Så da jeg faldt over idéen her, om at lave en lampe ud af dem, var jeg nødt til at forsøge det, også kunne jeg da ligeså godt, tage billeder undervejs og gennemgå processen, så flere kan få glæde af idéen. :)


Man skal bruge: 
En stor rund ballon
Trælim
En pensel
Et stykke snor at hænge lampen op med, imens den tørre.
Nok fine mellemlægsservietter ol. til at dække ballonen fuldstændigt og også overlappe en smule.
Og et underlag af gammel voksdug eller lignende. Jeg begyndte med avis, men fandt undervejs ud af, at det blev vådt og klistrede fast til mellemlægsservietterne, så det duede ikke.

Derudover skal man jo bruge en pære, fatning og ledning.


Jeg startede med at lede på nettet, efter store runde balloner. Jeg skulle jo sådan set bare bruge én, men ingen af de mange steder, jeg faktisk fandt gode, brugbare balloner, der rent faktisk, var ret billige, kunne jeg slippe for, at betale 40-60kr i fragt, og det synes jeg var lidt tosset, taget i betragtning, at en enkel ballon, egentlig ville kunne sendes som b-brev, med post Danmark for 6.50kr... Så jeg endte med at køre i Fest og Farver og der fik jeg 4 perfekte balloner, ca.48 cm i diameter, når de er pustet op, til 17.50kr. Så nu kan det ikke udelukkes, at jeg kommer til, at lave flere slags, af denne lampe. :)

Balloner, stor, rund, gul, til diy blonde lampe, doily lamp,

Men det man gør er altså, selvfølgelig, at puste sin ballon op og binde en god, stram knude på den, så binder man en snor fast ved knuden og finder et sted lampen kan hænge, imens man laver den og den tørre. Herefter skal man i gang med at male trælim på sine mellemlægsservietter med en pensel, de skal bare have et godt tykt lag over det hele. Når en mellemlægsserviet har fået lim, skal den på ballonen, så jævnt rettet ud som muligt. Jo større ens mellemlægsservietter er, jo sværere er de, at jævne ud, men så længe limen er våd, kan man godt rette til. Alle mellemlægsservietterne skal således på ballonen, og det er vigtigt, at deres kanter overlapper en smule, og man pensler godt med lim her omkring, så det hele sidder godt sammen og bliver stivet godt af.

Hvid malet blondelampe, sprunget ballon, mellemlægsservietter, doily, diyVed knuden i toppen af ballonen, skal der naturligvis være hul, så der kan komme en pære ned i, det er ikke så vigtigt endnu, for man kan bare klippe hul senere, men det er en god ting, at have i mente.

Da jeg var færdig med at lægge mellemlægsservietter på ballonen, lod jeg den tørre og derefter gav jeg den et lag lim mere, for en sikkerheds skyld.

Nogle af mine mellemlægsservietter havde efterhånden, en ikke så pæn farve, men de var ikke rigtigt til at få rene, så jeg besluttede at jeg ville forsøge, at male min lampe hvid, når den var færdig, hvis man har fine hvide mellemlægsservietter, er det trin ikke nødvendigt.
I det jeg var i gang med, at male min lampe hvid, sprang ballonen, det var lampen heldigvis størknet nok og klar til, så der skete ikke andet, end at jeg fik noget af et chok.
Hvis ikke ballonen springer af sig selv, er man jo på et tidspunkt nødt til, selv at punktere den, men vent til den er helt tør. :)

Når man har fået ballonen ud af lampen, skal der en pære i. Det er en god idé, at skaffe, en eller anden form for energi spare pære, som ikke bliver varm og derved, ikke påvirker limen i lampen.
Jeg fastgjorde min pære, ledning og fatning, ved hjælp af, et stykke af metalstativet, fra en rispapirs lampe, det ser ikke så pænt ud med da det er i toppen af lampen, vil det ikke kunne ses, der hvor min skal hænge. Alternativt, vil jeg tro, at man kan binde den fast, eller lave noget smart med ståltråd. Eller man kunne selvfølgelig lime en mellemlægsserviet over hulet, for at skjule det helt. Man skal bare huske, at en pære ikke lever for evigt og det nok bliver nødvendigt, at skifte den en dag.

Denne lampe giver et flot og hyggeligt fordelt lys. :)

Færdig, diy, blonde lampe af mellemlægsservietter, doily, hæklede, kniplede, strikkede, servietholder.


 - Lærke / Æ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar